Jubileumshilsen Av Jens Stoltenberg
Tale «Børs og katedral»
Av Erik Must
Profil Et slag for amatøren
Lars Saabye Christensen intervjuet av Kåre Bulie
Profil «Det er vi som er de siste anarkistene»
Horace Engdahl intervjuet av Christian Kjelstrup
Refusjonsbrev
Av redaktør Johan Borgen
Novelle Yama
Av debutant Axel Jensen
Bildeserie Utvalgte Vinduet-forsider fra 1947 til 2007
Gjendiktninger Wallace Stevens’ alderdomsdikt
Til norsk ved Jan Erik Vold
Reiseskildring Noe om Georg Johannesen og liv og død-situasjoner – eller: Jeg vet ikke hva
Av Nils-Øivind Haagensen
Reiseskildring Om fingeren som ikke viser vei Av Andreas Viestad
Debattessay Intimitetstyranni? Av Espen Haavardsholm
Debattessay Innholdisme Av Per Bjørnar Grande
Haiku Seks haiku
Av Inge Haugane
Spalte Ein ganske fotnoterik guide til: Litterære jubileum
Av Are Kalvø
Bokomtale Møllerens skrift
Herta Müller: Mennesket er en stor fasan i verden og Alltid den samme snøen og alltid den samme onkelen

Av Kaja Schjerven Mollerin
Bokomtale Syngende prosa fra sør
Edward P. Jones: The Known World og All Aunt Hagar’s Children

Av Erik Bjerck Hagen

Innhold Vinduets novellenummer:

Leder

1. premie
Reidun Elise Foldøy: «Den store dagen»

Delt 2. premie
Karine Nyborg: «Det må være en grunn»
Eva Sannum: «Love me tender»

4.-10. premie
André Aronsen: «Marsha»
Lena Niemi: «En grav og gå til»
Arild Rossebø: «Magda og Ludvig»
Stein Slettebak Wangen: «Kjære liv»
Eivind Riise Hauge: «Fars sigaretter»
Tommy Kvarsvik: «Bil A, bil B og Tore – en studie i det rekonstruerte liv»
Knut Rage: «Ein stad finst det nokon»

Dikt

Tid i en have
av Patrick Mac Manus

I solen stirrer han

Han havde nogle dyr i malet ler. Der var en ko og en
gris, en zebra og en giraf og en frø. Han kunne ligge
længe på gulvet og lege med dem. Der var en
morgen, han tog frøen med udenfor. Han satte den i
en fordybning i en sten, hvor regnen havde samlet
sig. Nu skinnede solen og han sad i græsset og
stirrede på frøen for at den skulle blive levende

Årstid

I det år frygtede han vinteren. En dag viste der sig
et gult blad på hans træ. Fra sin stol så han længe på
det. Han hentede den lille saks og klippede bladet af.
Som dagene gik arbejdede han i længere og længere
tid med saksen. Til sidst tog han natten til hjælp og
lyste gennem træets krone med en lygte. Til sidst
stod han under de sorte og nøgne grene, mens
træerne omkring ham flammede i rødt og gult

Lille hjemkomst

Jeg har skabt et sted, hvor du kan være. En hulning i
et hyldetræ nede i havens hjørne. Der er en pude af
vissent græs og en seng af solbærblade. Gulvet er af
runde kogler og fine fyrenåle. Og loft og vægge er af
mos og glatte blommegrene. Og vinduet kom til
allersidst af spinkelt spindelvæv.

Jeg ved, det ikke er tid endnu, men jeg ved at du vil
komme.

Publisert 18. november 1998 | Til toppen av siden