Jubileumshilsen Av Jens Stoltenberg
Tale «Børs og katedral»
Av Erik Must
Profil Et slag for amatøren
Lars Saabye Christensen intervjuet av Kåre Bulie
Profil «Det er vi som er de siste anarkistene»
Horace Engdahl intervjuet av Christian Kjelstrup
Refusjonsbrev
Av redaktør Johan Borgen
Novelle Yama
Av debutant Axel Jensen
Bildeserie Utvalgte Vinduet-forsider fra 1947 til 2007
Gjendiktninger Wallace Stevens’ alderdomsdikt
Til norsk ved Jan Erik Vold
Reiseskildring Noe om Georg Johannesen og liv og død-situasjoner – eller: Jeg vet ikke hva
Av Nils-Øivind Haagensen
Reiseskildring Om fingeren som ikke viser vei Av Andreas Viestad
Debattessay Intimitetstyranni? Av Espen Haavardsholm
Debattessay Innholdisme Av Per Bjørnar Grande
Haiku Seks haiku
Av Inge Haugane
Spalte Ein ganske fotnoterik guide til: Litterære jubileum
Av Are Kalvø
Bokomtale Møllerens skrift
Herta Müller: Mennesket er en stor fasan i verden og Alltid den samme snøen og alltid den samme onkelen

Av Kaja Schjerven Mollerin
Bokomtale Syngende prosa fra sør
Edward P. Jones: The Known World og All Aunt Hagar’s Children

Av Erik Bjerck Hagen

Innhold Vinduets novellenummer:

Leder

1. premie
Reidun Elise Foldøy: «Den store dagen»

Delt 2. premie
Karine Nyborg: «Det må være en grunn»
Eva Sannum: «Love me tender»

4.-10. premie
André Aronsen: «Marsha»
Lena Niemi: «En grav og gå til»
Arild Rossebø: «Magda og Ludvig»
Stein Slettebak Wangen: «Kjære liv»
Eivind Riise Hauge: «Fars sigaretter»
Tommy Kvarsvik: «Bil A, bil B og Tore – en studie i det rekonstruerte liv»
Knut Rage: «Ein stad finst det nokon»

Prosa

En drøm
Norsk stil
av Henrik Ibsen

I 1841 skrev den 13 år gamle Henrik Ibsen skolestilen «En drøm», som ofte regnes for å være hans tidligste skjønnlitterære tekst. Da teksten skulle gjenutgis i Norsk Forfatter-Lexikon i 1889, noterte Ibsen følgende fotnote ved gjennomgåelsen av korrekturen:

«Denne norske stil bragte mig i nogen tid på spændt fod med min fortræffelige lærer Stockfleth. Stockfleth hadde nemlig sat sig i hodet at jeg havde taget stilen fra en eller anden bog og udtalte dette i klassen. Hans fejlagtige formodning tilbageviste jeg da på en mere energisk måde end han syntes om.»

En drøm

Norsk stil

Av Henrik Ibsen

Under en vandring «over vidderne» overraskedes vi, forvildede og udtrættede, af nattens mørke. Som Jakob fordum lagde vi os til hvile med stenene under vore hoveder. Mine kamerater slumrede snart; selv formaaede jeg ikke at sove. Endelig seirede trætheden over mig; da stod i drømme en engel over mig, som sagde: staa op og følg mig. Hvorhen vil du føre mig i dette mørke? spurgte jeg. Kom - gjentog han: et syn vil jeg lade dig se, menneskelivet i dets virkelighed og sandhed. Saa fulgte jeg - med banghed, og nedad gik det som over uhyre trin, indtil fjeldene buede sig over os til mægtige hvælvinger, og derudenfor laa en vældig dødningeby med alle dødens og forkrænkelighedens rædselsfulde spor og tegn: en hel verden, liglagt, sunket sammen under dødens magt, en afbleget, visnet, udslukt herlighed. Over det altsammen - et svagt, dæmrende lys, dystert som det, kirkemurene og et hvidmalet gravkors kaster over kirkegaarden, i mere lys, end de kunde give de hvidblegede benrader, som i uendelige rækker opfyldte de dunkle rum. En isnende banghed kastede synet over mig der ved engelens side: «her ser du, alt er forfængelighed.» Da kom en susen som af de første svage slag af en begyndende storm, som et tusindfoldigt stønnende suk, og den vokste til en hvinende storm, saaat de døde bevægedes og strakte armene ud imot mig ... og med et skrig vaagnede jeg - vaad af nattens kolde dug.

Publisert 9. mars 2006 | Til toppen av siden